I Japans kunstneriske annaler fra Taishō- og den tidlige Shōwa-periode udgør Hashimoto Kansetsus arbejde, som blev født i Kōbe den 10. november 1883 og døde den 26. februar 1945, en vigtig søjle. Kansetsu var en autoritativ eksponent for Nihonga-maleriet og bragte den japanske kunsts kulturarv til live ved at fusionere traditionelle teknikker med en moderne æstetisk sensibilitet. Kansetsu blev født som den ældste søn af Hashimoto Kaiseki, en ekspert i kinesisk litteratur, og begyndte sin kunstneriske uddannelse hos Kataoka Kōkō, en mester fra Shijō-skolen. De pulserende byer Tokyo og Kyoto fortsatte dog med at tiltrække ham, hvor han finpudsede sine færdigheder under Takeuchi Seiho og præsenterede sine værker på prestigefyldte statslige kunstudstillinger. Hans gennembrud kom med anerkendelsen af hans maleri "Ginreijō-gai no jukusetsu" ved den anden "Mombushō bijutsu tenrankai" i 1908. Kansetsu vandt yderligere priser for sit værk "Han-Shan og Shide", der blev anerkendt som et enestående bidrag.

Kansetsu Kansetsu tilbragte sine formative år i den kulturelle oase Kyoto efter en inspirerende rejse til Kina. Hans fortsatte rejser, herunder adskillige besøg i Kina og to ture til Europa, udvidede hans kunstneriske horisont og påvirkede hans arbejde dybt. Han perfektionerede en ny stil inden for Nanga, som han modificerede med sin viden om kinesisk og vestligt maleri. Det indbragte ham store anerkendelser, bl.a. blev han udnævnt til kunstnerisk medlem af hoffet og medlem af kunstakademiet. Hans kunstneriske arv er mangfoldig og imponerende. Værker som "Mokuran-shi", en serie malerier, der fortæller historien om den unge dame Hua Mulan, "Iba Shin'en", der handler om dynamikken mellem opmærksomhed og rastløshed, og "Gen'en", en fængslende skildring af aber i et træ, vidner om hans mesterlige håndværk og kreative vision. Selv under Stillehavskrigen fortsatte Kansetsu sit arbejde ved at skabe kraftfulde malerier som "Gumba nidai" og triptykonet "Jūnigatsu yōka Jiang Kōhokō jō", der begge afspejlede vigtige historiske begivenheder. Derudover efterlod Kansetsu sig en række skrifter, der yderligere understreger hans bidrag til kunstverdenen. Hans introduktion til Nanga, "Nanga eno dōtei", og essaysamlingen, "Kansetsu zuihitsu", er stadig uvurderlige for alle, der værdsætter Nanga-genren og japansk kunst generelt. De giver et unikt perspektiv på hans tanker og forståelse af kunst. Selvom Kansetsu ikke længere er blandt os, lever hans ånd videre i hans værker, som er gjort tilgængelige for en ny generation af kunstelskere gennem omhyggeligt reproducerede kunsttryk.