Isaak Ilyich Levitan (1860-1900), også kendt under det jiddiske navn Yizchak Levitan, voksede op i en forstående og intelligent familie på trods af fattige kår. Hans jødiske baggrund førte til livslang ydmygelse, men maleren mistede aldrig trangen til at skabe.
I 1873 I 1873 kom kunstneren ind på Moskvas skole for maleri, skulptur og arkitektur, hvor hans bror allerede var blevet uddannet. Hans lærere omfattede Vasilij Polenov, Vasili Perov og Alexei Savrassov. De støttede hans talent, og den studerende fik økonomisk hjælp fra skolen. Levitan modtog ofte priser for sit arbejde og vandt præmier i form af maling og pensler. Ikke desto mindre blev de økonomiske problemer værre og værre, indtil der ikke længere var penge nok til at forsørge sig selv. Den unge kunstner forsøgte at støtte familien på alle mulige måder, men han kunne ikke forhindre, at hans mor døde, og kort tid efter døde hans far. Disse begivenheder var hårde for Levitan, og han faldt ned i en alvorlig depression. På det tidspunkt var han i gang med sit fjerde år som lærer. Han fandt inspiration i landskabsmaleriet og praktiserede det. Hans talent blev ikke uopdaget. I 1877 skrev journalister anmeldelser af hans kunstværker, og han modtog materiel støtte.
Det gik desværre kun fremad i en periode. Desværre så det kun lyst ud i kort tid for kunstneren. Med massedeportationen af jøder i 1879 blev Levitan nødt til at forlade byen. Det lykkedes hans lærere at få ham tilbage, men kunstneren forlod skolen uden en grad, fordi han manglede de økonomiske midler. Isaak Ilyich Levitan tog til landsbyen Maksimovka, hvor han mødte den berømte russiske forfatter Anton Chekhov. Et livslangt, dybt venskab udviklede sig mellem de to. Kunstneren besøgte ofte Chekhov og mødte hans søster, som han blev ulykkeligt forelsket i.
Kunstneren Kunstnerens alvorlige pengemangel blev bedre, men lidelserne i hans tidlige år og hans ulykkelige kærlighed afspejlede sig i hans helbred. Blandt hans beundrere var digteren Rainer Maria Rilke. Der blev ikke noget planlagt personligt møde, fordi Levitan døde uventet i 1900. Kunstneren opnåede stor respekt i kredse af landskabsmalere for sin skildring af naturens stemning.
Isaak Ilyich Levitan (1860-1900), også kendt under det jiddiske navn Yizchak Levitan, voksede op i en forstående og intelligent familie på trods af fattige kår. Hans jødiske baggrund førte til livslang ydmygelse, men maleren mistede aldrig trangen til at skabe.
I 1873 I 1873 kom kunstneren ind på Moskvas skole for maleri, skulptur og arkitektur, hvor hans bror allerede var blevet uddannet. Hans lærere omfattede Vasilij Polenov, Vasili Perov og Alexei Savrassov. De støttede hans talent, og den studerende fik økonomisk hjælp fra skolen. Levitan modtog ofte priser for sit arbejde og vandt præmier i form af maling og pensler. Ikke desto mindre blev de økonomiske problemer værre og værre, indtil der ikke længere var penge nok til at forsørge sig selv. Den unge kunstner forsøgte at støtte familien på alle mulige måder, men han kunne ikke forhindre, at hans mor døde, og kort tid efter døde hans far. Disse begivenheder var hårde for Levitan, og han faldt ned i en alvorlig depression. På det tidspunkt var han i gang med sit fjerde år som lærer. Han fandt inspiration i landskabsmaleriet og praktiserede det. Hans talent blev ikke uopdaget. I 1877 skrev journalister anmeldelser af hans kunstværker, og han modtog materiel støtte.
Det gik desværre kun fremad i en periode. Desværre så det kun lyst ud i kort tid for kunstneren. Med massedeportationen af jøder i 1879 blev Levitan nødt til at forlade byen. Det lykkedes hans lærere at få ham tilbage, men kunstneren forlod skolen uden en grad, fordi han manglede de økonomiske midler. Isaak Ilyich Levitan tog til landsbyen Maksimovka, hvor han mødte den berømte russiske forfatter Anton Chekhov. Et livslangt, dybt venskab udviklede sig mellem de to. Kunstneren besøgte ofte Chekhov og mødte hans søster, som han blev ulykkeligt forelsket i.
Kunstneren Kunstnerens alvorlige pengemangel blev bedre, men lidelserne i hans tidlige år og hans ulykkelige kærlighed afspejlede sig i hans helbred. Blandt hans beundrere var digteren Rainer Maria Rilke. Der blev ikke noget planlagt personligt møde, fordi Levitan døde uventet i 1900. Kunstneren opnåede stor respekt i kredse af landskabsmalere for sin skildring af naturens stemning.
Side 1 / 1