| Født | 15. juli 1606 (Leiden) |
| Død | 4. oktober 1669 (Amsterdam) i en alder af 63 år |
| Nationalitet | Holland |
| Epoker | Barok, Niederländisches Goldenes Zeitalter der Malerei |
| Genre | portræt, religiøs kunst, mytologisk maleri, genremaleri, historiemaleri, selvportræt, landskab, stilleben, vanitas |
| Erhverv | kunstmaler, tegner, grafiker, kunstsamler, raderer, gravør, kunsthandler |
| Familie | Far: Harmen Gerritszoon van Rijn Mor: Neeltje Willemsdr. Zuytbrouck Barn: Titus van Rijn, Cornelia van Rijn |
| Lærer for | Pieter Lastman, Joris van Schooten, Jacob Isaacsz. van Swanenburgh, Jan Pynas |
| Elev | Arent de Gelder, Willem Drost, Godfrey Kneller, Philips de Koninck, Abraham van Dijck, Bernhard Keil, Gerard Dou, Carel Fabritius, Jürgen Ovens, Ferdinand Bol, Samuel van Hoogstraten, Nicolaes Maes, Lambert Doomer, Gerbrand van den Eeckhout, Govaert Flinck, Anthonie van Borssom, Cornelis Brouwer, Jan Victors, Jacobus Levecq, Jan Gillisz van Vliet, Adriaen Verdoel, Willem de Poorter, Isaac de Jouderville, Abraham Furnerius, Johann Ulrich Mayr, Karel van der Pluym, Jan Jansz. de Stomme, Titus van Rijn, Christopher Paudiß, Franz Wulfhagen, Jacques de Rousseaux, Heiman Dullaart, Leendert van Beijeren, Constantijn van Renesse, Heinrich Jansen, Gerrit Willemsz Horst, Johannes Raven der Jüngere, Gerrit van Uylenburgh, Johannes Colaert, Jan van Glabbeeck |
| Medlemskaber | Amsterdams Sankt Lukasgilde |
| Kendte værker | Die Nachtwache (1642), Die Anatomie des Dr. Tulp (1632), Der Sturm auf dem See Genesareth (1633), Die Judenbraut (1667), Die Rueckkehr des verlorenen Sohnes (1668) |
| Museer | National Gallery of Art, Statens Museum for Kunst, Art Institute of Chicago, Rijksmuseum, Minneapolis Institute of Art |
Guldalderen repræsenterer en periode med en blomstrende forretning og en blomstrende økonomi. Med rigdom fulgte en stor frihed og en ophøjelse af kunsten til en industri. I tidlige afhandlinger om kunst nævnes en maler, som havde meget at vinde ved alle tre behagelige aspekter af livet. Rembrandt-van-Rijn elskede rigdom og det løsagtige liv. Som kunstner elskede han friheden til at realisere sine idéer og nød godt af den livlige handel med kunstværker. Det højeste gode for kunstneren var maleriet, som han udlevede som få andre malere.
Amsterdam var allerede i det 17. århundrede et eksempel på liberalitet, tolerance og en unik kulturel dynamik. Der blev talt forskellige sprog i gaderne, og handel var en del af byens selvforståelse. Rembrandt blev jævnligt tiltrukket af Amsterdam. Hans maleri havde til tider en iværksætteragtig tilgang. Hans værker minder om store scener fra et teaterstykke. Figurerne er dygtigt placeret og er i centrum gennem et dygtigt spil af lys. Nattevagten viser dette spil af lys og mørke til perfektion. Maleriet viser en scene om dagen og fremkalder hos beskueren følelsen af et aftenmøde. Rembrandt overførte de grundlæggende maleriske træk fra de italienske mestre og udviklede en mesterlig fremstillingsmåde ud fra dem. Dramaet talte fra malerierne, og han forbandt sine figurer med følelser. Dette er især tydeligt i portrætter, hvor han lod sine modeller og sig selv grine.
Rembrandt elskede de muligheder, som hans talent gav ham. Han oprettede sit eget værksted for at male og få malet. En hel del af hans elevers malerier bærer det store navn. Maleren tjente godt og investerede en ikke ubetydelig del af sine penge i malerier af andre kunstnere. Han købte også sine egne malerier. I håb om senere at kunne sælge dem videre med fortjeneste lånte Rembrandt penge. Maleren levede i en kompliceret økonomisk konstruktion, som gjorde, at han på sine gamle dage stod uden penge. Hans skatkammer blev likvideret og gav malerier af Rubens og Raphael. Til sidst blev den store maler overladt til maleriet og et liv i en sjælden frihed.
Side 1 / 46
| Født | 15. juli 1606 (Leiden) |
| Død | 4. oktober 1669 (Amsterdam) i en alder af 63 år |
| Nationalitet | Holland |
| Epoker | Barok, Niederländisches Goldenes Zeitalter der Malerei |
| Genre | portræt, religiøs kunst, mytologisk maleri, genremaleri, historiemaleri, selvportræt, landskab, stilleben, vanitas |
| Erhverv | kunstmaler, tegner, grafiker, kunstsamler, raderer, gravør, kunsthandler |
| Familie | Far: Harmen Gerritszoon van Rijn Mor: Neeltje Willemsdr. Zuytbrouck Barn: Titus van Rijn, Cornelia van Rijn |
| Lærer for | Pieter Lastman, Joris van Schooten, Jacob Isaacsz. van Swanenburgh, Jan Pynas |
| Elev | Arent de Gelder, Willem Drost, Godfrey Kneller, Philips de Koninck, Abraham van Dijck, Bernhard Keil, Gerard Dou, Carel Fabritius, Jürgen Ovens, Ferdinand Bol, Samuel van Hoogstraten, Nicolaes Maes, Lambert Doomer, Gerbrand van den Eeckhout, Govaert Flinck, Anthonie van Borssom, Cornelis Brouwer, Jan Victors, Jacobus Levecq, Jan Gillisz van Vliet, Adriaen Verdoel, Willem de Poorter, Isaac de Jouderville, Abraham Furnerius, Johann Ulrich Mayr, Karel van der Pluym, Jan Jansz. de Stomme, Titus van Rijn, Christopher Paudiß, Franz Wulfhagen, Jacques de Rousseaux, Heiman Dullaart, Leendert van Beijeren, Constantijn van Renesse, Heinrich Jansen, Gerrit Willemsz Horst, Johannes Raven der Jüngere, Gerrit van Uylenburgh, Johannes Colaert, Jan van Glabbeeck |
| Medlemskaber | Amsterdams Sankt Lukasgilde |
| Kendte værker | Die Nachtwache (1642), Die Anatomie des Dr. Tulp (1632), Der Sturm auf dem See Genesareth (1633), Die Judenbraut (1667), Die Rueckkehr des verlorenen Sohnes (1668) |
| Museer | National Gallery of Art, Statens Museum for Kunst, Art Institute of Chicago, Rijksmuseum, Minneapolis Institute of Art |
Guldalderen repræsenterer en periode med en blomstrende forretning og en blomstrende økonomi. Med rigdom fulgte en stor frihed og en ophøjelse af kunsten til en industri. I tidlige afhandlinger om kunst nævnes en maler, som havde meget at vinde ved alle tre behagelige aspekter af livet. Rembrandt-van-Rijn elskede rigdom og det løsagtige liv. Som kunstner elskede han friheden til at realisere sine idéer og nød godt af den livlige handel med kunstværker. Det højeste gode for kunstneren var maleriet, som han udlevede som få andre malere.
Amsterdam var allerede i det 17. århundrede et eksempel på liberalitet, tolerance og en unik kulturel dynamik. Der blev talt forskellige sprog i gaderne, og handel var en del af byens selvforståelse. Rembrandt blev jævnligt tiltrukket af Amsterdam. Hans maleri havde til tider en iværksætteragtig tilgang. Hans værker minder om store scener fra et teaterstykke. Figurerne er dygtigt placeret og er i centrum gennem et dygtigt spil af lys. Nattevagten viser dette spil af lys og mørke til perfektion. Maleriet viser en scene om dagen og fremkalder hos beskueren følelsen af et aftenmøde. Rembrandt overførte de grundlæggende maleriske træk fra de italienske mestre og udviklede en mesterlig fremstillingsmåde ud fra dem. Dramaet talte fra malerierne, og han forbandt sine figurer med følelser. Dette er især tydeligt i portrætter, hvor han lod sine modeller og sig selv grine.
Rembrandt elskede de muligheder, som hans talent gav ham. Han oprettede sit eget værksted for at male og få malet. En hel del af hans elevers malerier bærer det store navn. Maleren tjente godt og investerede en ikke ubetydelig del af sine penge i malerier af andre kunstnere. Han købte også sine egne malerier. I håb om senere at kunne sælge dem videre med fortjeneste lånte Rembrandt penge. Maleren levede i en kompliceret økonomisk konstruktion, som gjorde, at han på sine gamle dage stod uden penge. Hans skatkammer blev likvideret og gav malerier af Rubens og Raphael. Til sidst blev den store maler overladt til maleriet og et liv i en sjælden frihed.