| Født | 1876 (Kurume) |
| Død | 1950 (Shimo-Ochiai) |
| Nationalitet | Japan |
| Epoker | Shin-hanga, Yōga |
| Erhverv | grafiker, kunstmaler |
| Familie | Ægtefælle: Fujio Yoshida Barn: Hodaka Yoshida, Tōshi Yoshida |
| Lærer for | Soritsu Tamura, Koyama Shōtarō |
| Kendte værker | Sailing Boats (1926), Road with Ox Cart and Coolies, Nude Woman with Lions (1909), Harbor View, Sailboats on the Inland Sea |
| Museer | Cleveland Museum of Art |
Lærebogen, der forklarede det japanske farvetræsnit for verden, udkom i 1939 under den engelske titel »Japanese Wood-Block Printing«. Den var skrevet af Yoshida Hiroshi, en japansk maler og træsnitkunstner, som havde malet akvareller og oliemalerier i halvdelen af sit arbejdsliv, før han lod den første trykblok skære. Dette liv begyndte den 19. september 1876 i Kurume på den sydlige ø Kyushu, hvor han blev født som Ueda Hiroshi. Navnet Yoshida bar han, efter at hans tegnelærer Yoshida Kasaburo adopterede ham i 1891. I 1890'erne lærte han at male på europæisk vis, først i Kyoto, siden på den private Fudosha-skole i Tokyo.
I 1899 gjorde han denne uddannelse til et vovestykke. Sammen med malerkollegaen Nakagawa Hachiro sejlede han fra Yokohama til Amerika med enkeltbilletter, rejsepenge til en måned og sine egne akvareller i bagagen. Undervejs udbrød der brand om bord. Både mænd og billeder overlevede. Samme år udstillede Detroit Museum of Art 92 af hans akvareller, og gennem en offentlig indsamling købte byens borgere Yoshidas store blad »Memories of Japan« til museet for 500 dollar. En udstilling i Boston indbragte i begyndelsen af 1900 næsten 3.000 dollar. Derefter fulgte verdensudstillingen i Paris og i 1904 en bronzemedalje i St. Louis. Den unge japaner havde lært Vestens malerkunst og solgte den med succes tilbage til Vesten.
Træsnittet, hans lands klassiske trykteknik, tog han først fat på som 44-årig. I 1920 udformede han de første blade for forlæggeren Watanabe Shozaburo. I 1923 ødelagde det store Kanto-jordskælv, som lagde Tokyo øde, forlæggerens værksted og trykblokkene. Derefter rejste Yoshida endnu en gang gennem Amerika og Europa, vendte tilbage i august 1925 og gjorde sig uafhængig af forlæggere. Han indrettede sit eget værksted og ansatte i overensstemmelse med den japanske tryktradition sine egne træskærere og trykkere, som arbejdede under hans strenge opsyn. Blade, hvis trykning han personligt overvågede, bærer jizuri-seglet, der betyder »selvtrykt«. Hans tryk gennemgik usædvanligt mange farvegange, i gennemsnit omkring 30 og i enkelte tilfælde næsten 100. Til »Plum Gateway« fra 1935, en gårdport i Ome nær Tokyo med et blomstrende blommetræ, angav han selv 14 blokke og 55 trykgange - nogle blokke blev altså farvet og trykt flere gange.
Denne indsats bliver tydeligst dér, hvor lyset falder på vand. I »Kagurazakadôri om natten, efter regnen« fra 1929, et blad fra serien »Tolv scener fra Tokyo«, hvælver en dybblå nattehimmel sig over en handelsgade. Lanterner og oplyste skilte hænger i træfacadernes mørke, en frugtbod gløder orange, og hele rækken af lys vender tilbage som en takket flimren i den våde belægning. Regnen er forbi, men gaden fortsætter med at virke som spejl. »Sarusawa-dammen« fra 1933 fører den samme tanke ind i den lyse dag. Over dammen i Nara hæver Kofukujis femetagers pagode sig, pilegrene hænger ind i billedet, og i det blege vand står pagoden endnu en gang. Og »Den Gyldne Pavillon (Kinkaku)«, ligeledes fra 1933, placerer templet i Kyoto ved dammen, så spejlingen i det grønlige vand fylder bladets nederste halvdel.
Motiverne fandt han på sine vandringer. Yoshida var en passioneret bjergbestiger og tilbragte næsten halvdelen af året på skitserejser. Omkring 1930 førte en lang rejse ham helt til Indien og Sydøstasien og resulterede i 32 tryk. Hans mest produktive år var dog 1926 med 41 tryk, deriblandt serier om Seto-indhavet, de japanske alper og Fuji. Samme år skabte han »Kumoi kirsebærtræer (Kumoi sakura)«, et for træsnittet enormt blad på 58,4 gange 74,5 centimeter, som på grund af sin størrelse måtte fordeles på tre blokdele. Der blev trykt omkring 50 aftryk. Forlægget var et 27 år gammelt værk, akvarellen »Memories of Japan«, som Detroit havde købt i 1899. Bladet viser kvinder under blomstrende kirsebærtræer på Yoshino-bjerget i måneskin.
Kunsttrykkene efter disse blade fremstilles hos Meisterdrucke med giclée-metoden, i den højeste opløsning og bevidst langsomt. Ved siden af Yoshidas arbejdsmetode, som gav et enkelt motiv snesevis af trykgange, står dermed en proces, der ligeledes tager sig god tid.
Yoshida trykte sit sidste eget træsnit i 1946. I 1947 valgte kunstnersammenslutningen Taiheiyo Gakai ham som sin præsident. I foråret 1950 foretog han en sidste rejse til Izu og Nagaoka og vendte derefter tilbage til Tokyo, hvor han døde den 5. april 1950. Det, han havde bygget op, forblev i familien. Hans hustru Fujio malede, og sønnerne Toshi og Hodaka blev begge træsnitkunstnere. Den yngste, som blev født i 1926, faderens mest produktive år, havde han opkaldt efter sit yndlingsbjerg Hotaka.
Side 1 / 1
| Født | 1876 (Kurume) |
| Død | 1950 (Shimo-Ochiai) |
| Nationalitet | Japan |
| Epoker | Shin-hanga, Yōga |
| Erhverv | grafiker, kunstmaler |
| Familie | Ægtefælle: Fujio Yoshida Barn: Hodaka Yoshida, Tōshi Yoshida |
| Lærer for | Soritsu Tamura, Koyama Shōtarō |
| Kendte værker | Sailing Boats (1926), Road with Ox Cart and Coolies, Nude Woman with Lions (1909), Harbor View, Sailboats on the Inland Sea |
| Museer | Cleveland Museum of Art |
Lærebogen, der forklarede det japanske farvetræsnit for verden, udkom i 1939 under den engelske titel »Japanese Wood-Block Printing«. Den var skrevet af Yoshida Hiroshi, en japansk maler og træsnitkunstner, som havde malet akvareller og oliemalerier i halvdelen af sit arbejdsliv, før han lod den første trykblok skære. Dette liv begyndte den 19. september 1876 i Kurume på den sydlige ø Kyushu, hvor han blev født som Ueda Hiroshi. Navnet Yoshida bar han, efter at hans tegnelærer Yoshida Kasaburo adopterede ham i 1891. I 1890'erne lærte han at male på europæisk vis, først i Kyoto, siden på den private Fudosha-skole i Tokyo.
I 1899 gjorde han denne uddannelse til et vovestykke. Sammen med malerkollegaen Nakagawa Hachiro sejlede han fra Yokohama til Amerika med enkeltbilletter, rejsepenge til en måned og sine egne akvareller i bagagen. Undervejs udbrød der brand om bord. Både mænd og billeder overlevede. Samme år udstillede Detroit Museum of Art 92 af hans akvareller, og gennem en offentlig indsamling købte byens borgere Yoshidas store blad »Memories of Japan« til museet for 500 dollar. En udstilling i Boston indbragte i begyndelsen af 1900 næsten 3.000 dollar. Derefter fulgte verdensudstillingen i Paris og i 1904 en bronzemedalje i St. Louis. Den unge japaner havde lært Vestens malerkunst og solgte den med succes tilbage til Vesten.
Træsnittet, hans lands klassiske trykteknik, tog han først fat på som 44-årig. I 1920 udformede han de første blade for forlæggeren Watanabe Shozaburo. I 1923 ødelagde det store Kanto-jordskælv, som lagde Tokyo øde, forlæggerens værksted og trykblokkene. Derefter rejste Yoshida endnu en gang gennem Amerika og Europa, vendte tilbage i august 1925 og gjorde sig uafhængig af forlæggere. Han indrettede sit eget værksted og ansatte i overensstemmelse med den japanske tryktradition sine egne træskærere og trykkere, som arbejdede under hans strenge opsyn. Blade, hvis trykning han personligt overvågede, bærer jizuri-seglet, der betyder »selvtrykt«. Hans tryk gennemgik usædvanligt mange farvegange, i gennemsnit omkring 30 og i enkelte tilfælde næsten 100. Til »Plum Gateway« fra 1935, en gårdport i Ome nær Tokyo med et blomstrende blommetræ, angav han selv 14 blokke og 55 trykgange - nogle blokke blev altså farvet og trykt flere gange.
Denne indsats bliver tydeligst dér, hvor lyset falder på vand. I »Kagurazakadôri om natten, efter regnen« fra 1929, et blad fra serien »Tolv scener fra Tokyo«, hvælver en dybblå nattehimmel sig over en handelsgade. Lanterner og oplyste skilte hænger i træfacadernes mørke, en frugtbod gløder orange, og hele rækken af lys vender tilbage som en takket flimren i den våde belægning. Regnen er forbi, men gaden fortsætter med at virke som spejl. »Sarusawa-dammen« fra 1933 fører den samme tanke ind i den lyse dag. Over dammen i Nara hæver Kofukujis femetagers pagode sig, pilegrene hænger ind i billedet, og i det blege vand står pagoden endnu en gang. Og »Den Gyldne Pavillon (Kinkaku)«, ligeledes fra 1933, placerer templet i Kyoto ved dammen, så spejlingen i det grønlige vand fylder bladets nederste halvdel.
Motiverne fandt han på sine vandringer. Yoshida var en passioneret bjergbestiger og tilbragte næsten halvdelen af året på skitserejser. Omkring 1930 førte en lang rejse ham helt til Indien og Sydøstasien og resulterede i 32 tryk. Hans mest produktive år var dog 1926 med 41 tryk, deriblandt serier om Seto-indhavet, de japanske alper og Fuji. Samme år skabte han »Kumoi kirsebærtræer (Kumoi sakura)«, et for træsnittet enormt blad på 58,4 gange 74,5 centimeter, som på grund af sin størrelse måtte fordeles på tre blokdele. Der blev trykt omkring 50 aftryk. Forlægget var et 27 år gammelt værk, akvarellen »Memories of Japan«, som Detroit havde købt i 1899. Bladet viser kvinder under blomstrende kirsebærtræer på Yoshino-bjerget i måneskin.
Kunsttrykkene efter disse blade fremstilles hos Meisterdrucke med giclée-metoden, i den højeste opløsning og bevidst langsomt. Ved siden af Yoshidas arbejdsmetode, som gav et enkelt motiv snesevis af trykgange, står dermed en proces, der ligeledes tager sig god tid.
Yoshida trykte sit sidste eget træsnit i 1946. I 1947 valgte kunstnersammenslutningen Taiheiyo Gakai ham som sin præsident. I foråret 1950 foretog han en sidste rejse til Izu og Nagaoka og vendte derefter tilbage til Tokyo, hvor han døde den 5. april 1950. Det, han havde bygget op, forblev i familien. Hans hustru Fujio malede, og sønnerne Toshi og Hodaka blev begge træsnitkunstnere. Den yngste, som blev født i 1926, faderens mest produktive år, havde han opkaldt efter sit yndlingsbjerg Hotaka.