Parnasset

I antikken blev Parnassos, en bjergkæde i det centrale Grækenland, anset for at være hjemsted for de ni muser, der som kunstgudinder tilhørte guden Apollos følgesvende. Parnassus fik således betydningen af en helligdom for musik, maleri og litteratur. Maleriet Parnassus af den italienske maler Andrea Mantegna tager beskueren med til det legendariske bjerg og viser en mytologisk scene. Da kunstneren var italiener, har han sandsynligvis navngivet guderne med deres latinske navne i stedet for deres græske navne. På stenbuen står krigsguden Mars og kærlighedsgudinden Venus, hvis figur er baseret på antikke skulpturer. Til højre står Vulcan, gudernes smed og Venus' ægtemand, i en grotte og kun iført en rød kappe, i en fortvivlet stilling. Han udgør en markant kontrast til den majestætiske Mars i sin temmelig uværdige portrættering. Anteros, hævneren af ugengældt kærlighed, retter et pusterør mod Vulcans kønsdele. Foran buen danser de ni muser til Apollos lyre. I maleriets højre forgrund læner Merkur, gudernes sendebud, sig op ad den bevingede hest Pegasus.