Landskab i Riesengebirge

Som det ofte er tilfældet, har Caspar David Friedrich fanget et smukt landskab i dette maleri. Som titlen antyder, er det en skildring af en del af Kæmpebjergene. Denne bjergkæde ligger på grænsen mellem Tjekkiet og Polen. Da disse lande er meget stærkt præget af kristendommen, kan det også forklares med den eneste bygning, der kan genkendes på billedet. Det er nemlig en kirke, nærmere betegnet klokketårnet på den.

Inden øjet vandrer til de imponerende bjerge i baggrunden, falder beskuerens blik imidlertid på de frodige grønne enge i forgrunden. Kunstneren har her malet et stort åbent område i smuk grønt. Der er næppe nogen højere vegetation på denne flade. Bortset fra nogle få buske og buske er de mørkegrønne enge fri for yderligere vegetation. Først længere tilbage, hvor næsten højderne af Krkonoše-bjergene begynder og kirken blev bygget, kan man genkende større skovstykker ved siden af gullige marker og enge. Det er ikke muligt at vurdere, om disse farver skyldes sollys, eller om der kan være dyrket korn på stedet.

Hovedparten af billedet optages dog af bjergkæden, der ligger bag de gule marker. De tætbevoksede bjergtoppe står i en række og bliver ved med at hobe sig op. Lige i midten af billedet ses et mindre bjerg, som stadig lyser i en stærk grøn farve. Jo længere bjergene ligger i baggrunden og samtidig ser ud til at blive højere og højere, jo mindre tydeligere bliver farven. De enkelte toppe er afvekslet med tåge. Som følge heraf er de fjerneste kamme kun svagt synlige. Den højeste top rager dog langt op i den lyseblå himmel, så den næsten krydser lærredets ende. Det er ikke helt sikkert, men det er ikke langt ude, om dette bjerg er det højeste bjerg i Krkonoše, Schneekoppe. Uanset om denne antagelse er korrekt eller ej, har den næppe nogen indflydelse på billedets fængslende indtryk.