Maleriet "Slavemarkedet" er et maleri fra 1866 af den franske maler Jean-Léon Gérôme, som i øjeblikket er udstillet på Cincinnati Art Museum. Markedsscenen, der kan klassificeres som realistisk, viser en slavehandler og de varer, der udbydes i et stille hjørne af en markedsplads. Billedets hverdagsagtige objektivitet i udtrykket følger den kunstneriske tradition for virkelige illustrationer, med et lag af skjult politisk konnotation. Hvad kan man se på billedet?

I hjørnet af et slavemarked sidder en købmand i den store vinduesskuffe i sin butik, som fylder næsten en tredjedel af maleriets samlede areal. I midten af denne firkantede åbning, der strækker sig bagud i mørket, står en mand i ældre til middelalderen, klædt i beduintøj. Hans afslappede gestus understreges af et armlæn af træ i vinduet, hvorfra en del af hans hvide kappe hænger løst. Manden bærer turban og kigger ned ad gyden, eller rettere den sandede sti, mens han ryger en shisha-pibe og er delvis afslappet. Efter denne vej og hans blik står to af hans kvindelige slaver lænet op ad den simple husvæg af lersten. Igen sidder fire af hans slaver, en ung sort mand og tre andre kvinder, på hug og sidder delvist under vinduet, ligesom de stående slaver ved siden af det. Hver figur viser en anden kropsholdning med sit eget udtryk. Købmandens salgsplads er afgrænset af enkle smuldrende mursten, hvor der også er en rund lava- eller marksten. Slaverne var placeret bag stenlinjen på et midnatsblåt skinnende og matblåt skimrende gammelt persisk tæppe med frynser. Slavehandlerens hus virker gammelt og ramponeret, men ikke forfaldent. Støvet på de tilstødende støttebjælker og rammer danner snarere en knap nok relaterbar, uhyggelig helhed, som fremstår mere og mere pæn, efterhånden som den bevæger sig mod loftet. Sammenlignet med en højre side af markedet i lyset er det tydeligt, at der er tale om et sekundært stykke, hvilket slavehandleren dygtigt forsøger at dække over med sin nonchalante fremtoning.

For at blive henført til orientalismen refererer omgivelserne til området Mellemøsten. Kernen i billedfortællingen udgøres af figurerne, som udbydes til salg i et eksotisk udseende tvivlsomt miljø. I baggrunden af slavehandleren er der et skab dekoreret med mønstre, hvorpå der sidder en papegøje. Figurerne, der er delvist nøgne eller halvnøgne, tilbydes henholdsvis til salg eller til beskueren og svarer til seksualiserede fantasiidéer, der understøttes af politiske synspunkter. Man bliver således straks opmærksom på den helt nøgne kvinde, der står i venstre side, og som tilbyder sin krop i en erotisk positur. At denne kvinde med sit sorte, strømmende hår og de fine håndleds- og fodsmykker har lighedspunkter med en sigøjner kan være et tilfælde. I lyset af dette virker billedet dog endnu mere forvirrende, når den halvnøgne kvinde til højre med et barn i armene ses som Jomfru Maria. Hendes kappe samt det filigranstof, der er trukket halvt over hovedet, og hele hendes kropsholdning minder i hvert fald delvist om denne middelalderlige måde at afbilde Guds Moder på, især fordi hendes blik også er rettet mod himlen. Under disse stående figurer sidder yderligere slaver på de mest forskelligartede måder. Først sidder der en kvinde på hug, til venstre og helt tildækket, som om hun ville gemme sig. Der ville ikke være meget at sige om hende, hvis det ikke var for de tatoveringer på hendes arm, henna-lignende symboler, der understreger hendes persiske og nordvestindiske oprindelse. Ved siden af hende sidder en kulsort mand med en slående hårpynt og uklippede, spidse negle. Ud fra smykkerne er det meget tydeligt, at han er fra en ørkenstamme. Hans kropsholdning virker øde og fortabt, vendt væk fra beskueren. To andre slaver beriger sceneriet, på den ene side de udstrakte fødder, der sover, og på den anden side anklager og tigger beskueren med en skål foran fødderne.

Når man ser maleriet "Slavemarkedet" i sin sammenhæng, virker det gennem dybden i detaljerne. Hver enkelt figur har et forskelligt udtryk og en forskellig attitude. Resignation, apati samt overdreven fremtoning og yndefuldhed kommer til udtryk i billedet, ligesom den kontrastfyldte effekt af den samlede scene. Det egentlige budskab bag billedet er således skjult bag den ydre facade, som beskueren først bliver opmærksom på i detaljer ved at se nærmere på det udefra, og som kommer til udtryk i form af det sociale misforhold.

---

Slave -markedet · Jean Leon Gerome