En blød knitrende lyd, der breder sig i stilheden en nordisk morgen - sådan begynder historien om en af Sveriges mest berømte akvareller. Carl Larsson, som indfangede sit hjemlands lys med en fin pensel og sarte farver, skal engang have sagt, at det svenske sollys falder på verden "som et slør af sølv". Faktisk er det dette særlige lys, der har kendetegnet svensk malerkunst i århundreder: De lange, blege vintre, sommernætternes glitrende blå, skovenes bløde grønne. Kunstnere i Sverige har gang på gang ladet sig inspirere af disse stemninger og udviklet teknikker som akvarel, gouache og oliemaleri til deres egen umiskendelige stil. Papir, lærred og senere også fotopapir blev scener for en kunst, der svinger mellem melankoli og livsglæde.



Den, der rejser gennem svensk kunsthistorie, vil ikke kun støde på berømte navne som Anders Zorn, hvis oliemalerier indfanger menneskers liv og vandets spil med næsten fotografisk præcision, men også på overraskende drejninger: For eksempel var det en svensk kunstner, Hilma af Klint, som skabte abstrakte værker allerede før Kandinsky og Mondrian - inspireret af spirituelle sessioner og søgen efter det usynlige. Hendes gouacher og tegninger, som længe har været skjult, virker nu som budskaber fra en anden tid, fulde af farver, former og mystik. Svensk kunst er rig på sådanne skjulte skatte, på eksperimenter med grafik, ætsning og litografi, som ofte blev skabt i små atelierer på landet, men som alligevel fik stor gennemslagskraft.



Fotografiets fremkomst i det 19. århundrede åbnede et nyt kapitel: Pludselig kunne kunstnere som Lennart Nilsson bruge kameraet til at gøre det usynlige synligt - fra det svenske landskabs vidder til menneskekroppens mikroskopiske verden. Fotografi blev tidligt anerkendt som et kunstnerisk medie i Sverige og udviklede sig til en vigtig del af den moderne kunstscene. I dag er mange svenske værker - hvad enten det er på papir, lærred eller fotopapir - præget af denne særlige kombination af natur, lys og eksperimenterende glæde. Det er en kunst, som ikke taler højt, men som inspirerer med subtile nuancer og overraskende perspektiver. Enhver, der beskæftiger sig med den, opdager et land, der fortæller sine historier i farver, linjer og lysrefleksioner - og som inviterer til at se nærmere på det igen og igen.