Schwalm dans

Dette billede placerer os midt i dansen: Par i Schwalm-dragter hvirvler så tæt om hinanden, at der næsten ikke er luft imellem dem - sorte nederdele svinger ud, røde tørklæder og hætter lyser imellem som gløder, og kun højt oppe, mellem træstammerne, åbner sig en stribe af blegblå himmel. Carl Bantzer, der omkring 1900 var en af de toneangivende malere i kunstnerkolonien i Willingshausen, studerede i årtier livet på landet i det hessiske Schwalm; dette dansemotiv blev skabt i 1898, og man kan mærke fortroligheden i kompositionen. Ingen ansigter poserer her; mændene med deres pelshuer ser koncentrerede, næsten alvorlige ud, mens kvinderne vender ryggen til os - man står ikke foran scenen, men næsten midt i den. De broderede skuldertørklæder bliver til flimrende farvefelter af rødt, guld og grønt, mens skørternes sorte farve bærer bevægelsen. Dette maleri ligger præcis midtvejs mellem et folkemindedokument og moderne malerkunst: Folkedragten er præcist iagttaget, men penslen tænker allerede impressionistisk, i pletter og svingninger i stedet for konturer.

På væggen virker det liggende format på 68 x 39 cm større, end tallene antyder - dansen strækker sig som et bredt bånd gennem rummet, og fordi figurerne er afskåret, ser det ud, som om trængslen til venstre og højre fortsætter ud over rammen. Allerede fra nogle få meters afstand springer de røde dragtklude i øjnene; ansigterne dukker først op, når man kommer tættere på, og blikket hænger faktisk fast ved et af de alvorlige mandsansigter. Dekorationsrammen Alia, et fladt profil i ibenholtfarve, indrammer det satinerede lærred: Når man ser nærmere efter, afslører den mørkebrune farve en træårestruktur - altså ikke et hårdt sort, men en nuance, der er i familie med skyggerne i billedet. Netop fordi profilen forbliver så enkel, giver den bevægelsen indeni al den plads, den har brug for. Hvor Bantzers penselstrøg løber over lærredets struktur, opstår der en diskret dybde, der giver trykket en vis fylde - det er netop dette samspil mellem det svingende billede og den rolige kant, der gør denne udførelse så overbevisende.