Poirier de Pollviller - i "" New Duhamel du Monceau eller afhandling om træer og buske, der dyrker i Frankrig"", figurer ifølge tegningerne af P.J. Redoute og P. Bessa, Paris

Blomsten øverst, frugten nederst - således inddeler denne tavle pæretræet fra Pollviller i to felter, der adskilles af et smalt bånd af tom baggrund. Den blomstrende gren fylder den øverste halvdel af billedet med en tæt, hvid blomsterstand, hvis mørkerøde støvdragere ligger som fine prikker over de takkede blade; derunder hænger fem rundede frugter i varmt rustbrunt på lange stilke, flankeret af en opskåret pære, der afslører det femstrålede kernehus. Over det hele står der nøgternt »T. 6. Nr. 58.« - Videnskab og betragtning smelter her sammen, som det er typisk for den botaniske illustration omkring år 1800. Forlægget stammer fra Pierre-Joseph Redouté, den nok mest berømte plantemaler i sin tid, der for »Nouveau Duhamel du Monceau« afbildede talrige frugttræer. Det, der kendetegner disse tavler den dag i dag, er deres dobbelte natur: præcise nok for botanikeren, smukke nok til væggen.

Det satinerede lærred er indrammet i »Sinead«, en enkel ramme af egetræsfiner - og i hjørnerne ses det, hvorfor dette valg er så vellykket. Gæringen nederst til højre slutter så tæt, at der kun er en hårfin linje tilbage, mens åretegningen på begge sider løber i forskellige retninger og giver rammen et levende udtryk. Ingen lak, der får træet til at virke forseglet; overfladen forbliver åbenporet og lys, med enkelte mørkere fiberstriber over den smalle synlige kant. Ved siden af det brudte hvide i bladets baggrund fremstår egetræet næsten som en fortsættelse af papirets nuance i træ. Det, der fanger min opmærksomhed: den lille gravørsignatur »Gabriel sculp« i nederste kant står knivskarpt - selv disse få millimeter skrift fremstår uden nogen form for uskarphed.