Elleve engle er klædt i samme ultramarinblå farve som Jomfruen, og alligevel kan man tydeligt skelne hver enkelt dragt - folderne, de hvide rosenkranser i håret, de små emblemer med den hvide hjort på brystet. Motivet er Wilton-diptykonet, malet omkring 1395-99 af en navnløs mester for den engelske konge Richard II. På venstre panel knæler den unge konge i en kappe med guldmønster, bag ham står hans beskyttere: Johannes Døberen med Lammet samt de hellige konger Edward og Edmund. Til højre modtager Maria med Barnet hyldesten, omgivet af den blå engleskare, over hvilken en engel holder banneret med Georgskorset. Den prægede guldbaggrund, det fint revnede krakeleringsmønster på de gamle tavler, ja selv den midterste hængselsfuge på det sammenklappelige andagtsbillede - alt dette er gengivet i reproduktionen, så diptykonets objektkarakter bevares, selvom der her kun hænger en enkelt flade.
Det hele er udført i formatet 66 x 48 cm på Leonardo, et satineret lærred - og netop denne overflade er afgørende for, hvordan det mange guld fremstår. Når lyset falder skråt på overfladen, lysnes den prægede baggrund som helhed op, uden at der opstår skarpe højlys; det blå i klæderne forbliver derimod dybt og roligt. Set forfra forsvinder glansen næsten helt, og billedet får et mat, alteragtigt udtryk. Denne ændring af udtrykket afhængigt af betragtningsvinklen fik mig faktisk til at tøve et øjeblik, da jeg skulle hænge billedet op. Lena, en smal guldprofil på kun 18 mm i bredden, indrammer billedet uden at konkurrere med de malede guldrammer i selve billedet. Går man forbi værket, løber der en svag glansstribe hen over den gyldne baggrund - lyset bevæger sig her mærkbart i billedet, ikke kun på rammen.