Maleren og tegneren Copley Anthony Vandyke Fielding (1787-1855) anses for at være et ikon for akvarelmaleriet. Copley Fielding var begejstret for malerkunsten fra barnsben. Det er ikke så underligt, da faderen Nathan Theodore Fielding var en travl portrætmaler i West Yorkshire. Der var fem sønner i den kunstneriske familie, herunder Theodore Henry Adolphus, Thales og Newton Smith Fielding og Antony Vandyke Copley, som alle fulgte i deres fars fodspor og blev malere. Sammen med sin ældre bror Nathan Theodore, der havde skabt sig et navn som graver, maler og bogforfatter, blev Antony Vandyke Copley verdensberømt som en af hovedpersonerne i det britiske akvarelmaleri.
I 1804 stiftede ud over Copley Fielding en lang række bemærkelsesværdige britiske kunstnere som John og Cornelius Varley, Robert Hills, Francis Nicholson, Nicholas Pocock, Samuel Shelley og William Henry Pyne samt William Sawrey Gilpin Society of Painters in Water Colours af den simple grund, at de simpelthen var undervurderet af det britiske Royal Academy of Arts. Udstillingerne i Akademiets lokaler i Burlington House i London var overvejende helliget samtidige oliemalerier - akvarellerne fik sandsynligvis ikke den plads, de fortjente. Fra 1831 til sin død i 1855 var Copley Anthony Vandyke Fielding formand for foreningen, der repræsenterede interesserne for alle britiske kunstnere, der foretrak at arbejde med akvarelfarver. Kontoret var et udtryk for hans betydning: Copley Fielding var nu Storbritanniens mest berømte repræsentant for akvarelmaleri. På den ene side så Copley Fielding formålet med sit præsidentskab i populariseringen af akvarelmaleriet. I samarbejde med kunstnerkolleger som William Henry Hunt, Nathan Theodore0, Nathan Theodore1 eller Nathan Theodore2 fremmede han akvarelmaleriets interesser gennem meget praktiske undervisningskurser, samtaleaftener og udstillinger for fagfolk og ambitiøse interesserede. På den anden side var tilrettelæggelsen af foreningens udstillinger ikke sjældent fyldt med problemer: Den store anerkendelse fra offentligheden, som kom til udtryk i stigende indtægter og overskud, blev modsat modsat af en ekstremt dårlig budgetforvaltning. Hertil kom andre økonomiske usikkerheder, som f.eks. krigen mod Frankrig, der fik antallet af besøgende til at falde støt. Derfor måtte akvarelforeningen i første omgang afvikles. I 1812 blev foreningen imidlertid genetableret som Society of Painters in Oil and Watercolours. Under Copley Fieldings ledelse blev oliemalerier nu også tilladt. I dag findes der et efterfølgerforbund i London.
Ud over sine opgaver i akvarelforeningen var Copley Anthony Vandyke Fielding uhyre produktiv. Hans malerier var imponerende motiver af landskaber og mange maritime skildringer. Berømt er hans skildringer af bjerglandskaberne i Skotland, det nordlige England og Wales. Derudover er der motiver fra Italien, som Fielding har lavet efter skitser af andre. Fieldings malerier med havmotiver bliver af eksperter rost som næsten enestående: Den britiske forfatter, maler og kunsthistoriker John Ruskin er begejstret for skildringen af "blinkende frihed" og brusende havkræfter i Fieldings akvareller og nogle af hans sene oliemalerier. Copley Fielding anses for at være en britisk maler, der især brillerer med elegante og smagfulde skildringer og stor håndværksmæssig dygtighed.
Maleren og tegneren Copley Anthony Vandyke Fielding (1787-1855) anses for at være et ikon for akvarelmaleriet. Copley Fielding var begejstret for malerkunsten fra barnsben. Det er ikke så underligt, da faderen Nathan Theodore Fielding var en travl portrætmaler i West Yorkshire. Der var fem sønner i den kunstneriske familie, herunder Theodore Henry Adolphus, Thales og Newton Smith Fielding og Antony Vandyke Copley, som alle fulgte i deres fars fodspor og blev malere. Sammen med sin ældre bror Nathan Theodore, der havde skabt sig et navn som graver, maler og bogforfatter, blev Antony Vandyke Copley verdensberømt som en af hovedpersonerne i det britiske akvarelmaleri.
I 1804 stiftede ud over Copley Fielding en lang række bemærkelsesværdige britiske kunstnere som John og Cornelius Varley, Robert Hills, Francis Nicholson, Nicholas Pocock, Samuel Shelley og William Henry Pyne samt William Sawrey Gilpin Society of Painters in Water Colours af den simple grund, at de simpelthen var undervurderet af det britiske Royal Academy of Arts. Udstillingerne i Akademiets lokaler i Burlington House i London var overvejende helliget samtidige oliemalerier - akvarellerne fik sandsynligvis ikke den plads, de fortjente. Fra 1831 til sin død i 1855 var Copley Anthony Vandyke Fielding formand for foreningen, der repræsenterede interesserne for alle britiske kunstnere, der foretrak at arbejde med akvarelfarver. Kontoret var et udtryk for hans betydning: Copley Fielding var nu Storbritanniens mest berømte repræsentant for akvarelmaleri. På den ene side så Copley Fielding formålet med sit præsidentskab i populariseringen af akvarelmaleriet. I samarbejde med kunstnerkolleger som William Henry Hunt, Nathan Theodore0, Nathan Theodore1 eller Nathan Theodore2 fremmede han akvarelmaleriets interesser gennem meget praktiske undervisningskurser, samtaleaftener og udstillinger for fagfolk og ambitiøse interesserede. På den anden side var tilrettelæggelsen af foreningens udstillinger ikke sjældent fyldt med problemer: Den store anerkendelse fra offentligheden, som kom til udtryk i stigende indtægter og overskud, blev modsat modsat af en ekstremt dårlig budgetforvaltning. Hertil kom andre økonomiske usikkerheder, som f.eks. krigen mod Frankrig, der fik antallet af besøgende til at falde støt. Derfor måtte akvarelforeningen i første omgang afvikles. I 1812 blev foreningen imidlertid genetableret som Society of Painters in Oil and Watercolours. Under Copley Fieldings ledelse blev oliemalerier nu også tilladt. I dag findes der et efterfølgerforbund i London.
Ud over sine opgaver i akvarelforeningen var Copley Anthony Vandyke Fielding uhyre produktiv. Hans malerier var imponerende motiver af landskaber og mange maritime skildringer. Berømt er hans skildringer af bjerglandskaberne i Skotland, det nordlige England og Wales. Derudover er der motiver fra Italien, som Fielding har lavet efter skitser af andre. Fieldings malerier med havmotiver bliver af eksperter rost som næsten enestående: Den britiske forfatter, maler og kunsthistoriker John Ruskin er begejstret for skildringen af "blinkende frihed" og brusende havkræfter i Fieldings akvareller og nogle af hans sene oliemalerier. Copley Fielding anses for at være en britisk maler, der især brillerer med elegante og smagfulde skildringer og stor håndværksmæssig dygtighed.
Side 1 / 1