En solnedgang, der bader himlen i en flammende orangerød farve og indhyller landet i et mystisk lys - sådan stråler "Fire's On" af Arthur Streeton, et af Australiens mest berømte malerier. Med nogle få afgørende penselstrøg indfanger Streeton ikke kun varmen og vidderne i outbacken, men også følelsen af en nation i bevægelse. I dette maleri smelter naturens kraft og den menneskelige drivkraft sammen, som om landskabet selv indånder den australske histories rytme. Her, hvor lyset brænder anderledes end noget andet sted i verden, begynder det australske maleris historie: Det er præget af søgen efter identitet, af konfrontationen med en barsk, ofte ustyrlig natur og af længslen efter at gøre det usynlige synligt.



Australiens kunsthistorie er et kalejdoskop af farver, lys og historier, der strækker sig langt ud over de berømte eukalyptusskove og den endeløse outback. Længe før europæiske penselstrøg rørte jorden, brugte Australiens aboriginere okker, trækul og naturlige pigmenter til at fortælle deres historier fra drømmetiden på bark, sten og senere på lærred. Disse ældgamle billedverdener er ikke blot illustrationer, men levende kort, spirituelle vejvisere og tegn på en dyb forbindelse med jorden. Selv i dag inspirerer de nutidige kunstnere som Emily Kame Kngwarreye, hvis abstrakte, levende malerier bærer arven fra forfædrene ind i nutiden og vækker opsigt på internationale udstillinger.



Et nyt kapitel begyndte med de europæiske bosætteres ankomst: Maleriet blev et spejl på de sociale omvæltninger. Mens de tidlige kolonimalere som John Glover tæmmede landskabet i bløde akvareller på en næsten europæisk måde, vovede kunstnere fra den såkaldte Heidelberg-skole - herunder Tom Roberts og Frederick McCubbin - sig ud i naturens glitrende lys. De malede under åben himmel, inspireret af farvernes intensitet og det flimrende lys, og skabte værker, som for første gang på autentisk vis indfangede den australske livsholdning. Senere i det 20. århundrede eksperimenterede kunstnere som Sidney Nolan med udtryksfulde former og stærke farver for at genfortælle myter som f.eks. historien om den fredløse Ned Kelly. Fotografi, mesterligt udnyttet af Max Dupain, indfangede Sydneys byliv og strande i ikoniske sort-hvide billeder, mens grafikere som Margaret Preston udviklede en karakteristisk stil med sine moderne træsnit, ofte inspireret af aboriginal kunst.



Australiens kunst er et eventyr, der svinger mellem tradition og innovation, mellem lys og skygge, mellem drømmetid og nutid. Den inviterer dig til at se landet med nye øjne - hvad enten det er i de lysende prikker i et aboriginalt prikmaleri, i en Streetons livlige akvarel eller i et Dupain-fotos kølige klarhed. De, der begiver sig ud på denne rejse, vil ikke kun opdage et kontinents mangfoldighed, men også kunstens evne til at fortælle historier, der rækker langt ud over lærred og papir.